Det er snart gået et halvt år siden det brutale terrorangreb i Israel, og jeg befinder mig stadig i en mental tilstand, som var det den 7. oktober. Det er som om, jeg ikke kan komme videre i mit liv; jeg kan ikke ryste begivenhederne af mig. Jeg tænker konstant på de kvinder, mænd og børn, der led en frygtelig død den syvende oktober og på dem, der stadig er taget som gidsler hos Hamas. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor verden er så tavs omkring dem. Jeg har svært ved at forstå, at jødisk liv er så ligegyldigt for verden, og ikke mindst for dem, der kalder sig humanitære organisationer. Hvor er deres medfølelse for jødisk liv? Det mest brutale terrorangreb i Israel og i verden fandt sted den 7. oktober. Og jeg undrer mig. Jeg undrer mig over:
- Mellemfolkeligt Samvirke
- Amnesty International Danmark
- Folkekirkens Nødhjælp
- Røde Kors
- Unicef
- Læger uden Grænser.
Alle disse nødhjælpsorganisationer har gentagne gange fortalt omverdenen om de forfærdelige forhold, Gazas befolkning befinder sig i; både inden og efter den syvende oktober, hvor Hamas begik det mest grufulde og brutale terrorangreb, der har fundet sted i Israel. Et terrorangreb, hvor de koldblodigt har myrdet familier, børn, babyer, kvinder, mænd, gamle og unge m.m. Hamas begik de mest grufulde handlinger mod kvinderne - de voldtog dem gang på gang, for efterfølgende at skyde dem.
Ambulancefolk og andre professionelle hjælpere fandt ligene mishandlet på uhyre grusom facon; flere af ofrene fandt man halshugget. Flere blev fundet med afskårne lemmer. For eksempel blev en kvinde udsat for gentagne voldtægter, hvorefter hendes bryster blev afskåret, samtidig med at terroristerne lavede sjov og grinede i baggrunden. På optagelserne, som Hamas-militsmænd selv optog, kan man høre kvindens smertefulde skrig. Ifølge øjenvidner, der har gemt sig i buske og træer, fortæller, at terroristen efterfølgende skød denne unge kvinde, mens han stadig var inde i hende.
Jeg kunne blive ved med at skrive om alle disse grufulde ting, Hamas har begået denne forfærdelige lørdag –, men jeg stopper her. Det, jeg undrer mig over, er, hvordan alle de nødhjælpsorganisationer, der befinder sig i Gaza, ikke har opdaget denne massive og mangeårige planlægning af den største terroraktion i verdens historie.
Jeg undrer mig over, hvordan disse organisationer, som gang på gang fortæller, hvor lille et område Gaza er, ikke fik mistanke om, hvad der skulle ske den 7. oktober.
Jeg undrer mig over, at når disse organisationer er ansvarlige for nødhjælp, ikke har styr på, hvor nødhjælpen forsvinder hen, og at de ikke har fortalt omverdenen, at Hamas bruger nødhjælp først og fremmest til dem selv, at de stjæler fra den civile befolkning og lever som rige arabere i Gaza.
Jeg undrer mig over, hvordan Hamas kunne bygge tunneler på 500 km uden, at nogen af medarbejderne fra disse organisationer har opdaget det. Jeg undrer mig over, hvordan alt det massive materiale er kommet ind i Gaza for at kunne bygge disse tunneler, uden at alle disse organisationer har opdaget det.
Jeg undrer mig over, at disse organisationer ikke har opdaget det massive militære udstyr, Hamas har, herunder flere tusind missiler. Hvordan kan det være, at de ikke har opdaget det?
Jeg undrer mig over, at Hamas stadigvæk har missiler, der kan ramme Israel – det lille landområde, hvor der ifølge disse organisationer foregår en humanitær katastrofe. Jeg undrer mig over, at Hamas bruger civile bygninger til at affyre missiler mod Israel uden, at disse organisationer har opdaget det.
Jeg undrer mig over, at Hamas gemmer missiler og våben under sygehuse, skoler, børnehaver osv., og disse organisationer er tavse. Jeg undrer mig over, at Læger uden Grænser kan være så tavse, når der åbenlyst begås krigsforbrydelser af Hamas, der bruger hospitaler som frontlinje.
Jeg undrer mig over, at disse organisationer, der taler om humanisme og medmenneskelighed, ikke kræver af Hamas, at de løslader gidslerne. Jeg undrer mig over, at disse organisationer intet gør for at sikre sig, at de israelske gidsler holdes i live og ikke bliver mishandlet osv.
Jeg undrer mig over, hvordan de kan være så tavse, når der sker så forfærdelige ting mod den jødiske israelske befolkning, men råber og skriger i tv om Israel som krigsforbryder, når Israel forsvarer sig selv og deres civile befolkning, og når det er klart, at det er Hamas, som bruger deres civile som skjold. Hvordan kan de være så tavse? Hvordan kan de kun pege på Israel? Jeg forstår simpelthen ikke den dobbeltmoral! Jeg ved godt, at nødhjælpsorganisationer skal samarbejde med Hamas, som er ansvarlig for Gazas befolkning og ledere, for at kunne hjælpe den civile befolkning i Gaza.
Jeg undrer mig blot over, hvad dette samarbejde består af, og hvor grænsen går for samarbejdet med Hamas. Hvor meget samarbejder disse organisationer med Hamas? Lider disse humanitære organisationer af forrådnelse og forræderi mod den frie verden?
Korial, A., Levi, L., & Glickman, A. (November 23, 2019). “Please, I’m begging. They’re killing me”: Investigation and tales of heroism from the massacre at Re’imm News/article/yokra13681367 [Hebrew]
Weaponized sexual violence on Oct. 7. world/middleeast/oct-7-attacks-hamas-israel-sexual-violence.html Times.begged-for-death-6ldlmh8sp women at rave massacre, testimony reveals.
news/israel/hamas-gang-raped-and-beheaded-women-at-rave-massacre-fresh- testimony-reveals-blp0ghdl; Gettelmanm, Schwartz, & Sella, 28.12.23
Comments