I en skarp kritik har Con Coughlin, forsvars- og udenrigsredaktør hos *The Telegraph* og seniorstipendiat ved Gatestone Institute, understreget alvorlige problemer med Den Internationale Straffedomstol (ICC) i forhold til dens beslutning om at udstede arrestordrer mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Beslutningen, baseret på udokumenterede anklager om krigsforbrydelser, demonstrerer ifølge Coughlin, at ICC mangler legitimitet og troværdighed som en retsinstans.
En central del af Coughlins kritik bygger på, at ICC ved lov er forhindret i at retsforfølge stater med velfungerende retssystemer, som Israel utvivlsomt har. Alan Dershowitz, en prominent amerikansk forsvarsadvokat, fremhæver, at Israel har et uafhængigt og effektivt retssystem, der tidligere har retsforfulgt højtstående ledere, herunder en tidligere premierminister og præsident. Dermed overskrider ICC sin jurisdiktion.
Coughlin peger på, at ICC i stigende grad politiserer sine afgørelser og fokuserer på Israel frem for aktører som Hamas, som har stået bag nogle af de værste grusomheder i konflikten. Hamas-lederen Khalil al-Hayyas egne udtalelser afslører en kynisk strategi om at retfærdiggøre terror for politisk gevinst, hvilket Coughlin sammenligner med totalitære regimer som Nazityskland. Alligevel prioriterer ICC symbolsk at anklage afdøde Hamas-ledere i stedet for at tage fat på gruppens aktive ledere og forbrydelser.
Mens ICC har anklaget Israel for at bruge sult som våben, viser data fra COGAT (Coordinator of Government Activities in the Territories) et helt andet billede. På trods af den igangværende konflikt har Israel leveret over 1.149.932 tons humanitær bistand til Gaza, fordelt på mad, medicinske forsyninger, vand og nødhjælpsudstyr. Dette inkluderer:
- 344.000 tons basale fødevarer som mel, ris og sukker.
- 41.183 tons kød, fjerkræ og fisk.
- Over 58.000 lastbiler med nødhjælp, der indeholder medicinske forsyninger og vigtigt infrastrukturudstyr. Dette sker trods den konstante sikkerhedstrussel mod Israel, herunder tusindvis af raketangreb fra Hamas.
Sammenlignet med andre regionale aktører fremstår Israels humanitære indsats endnu tydeligere:
- UAE: 3.986 tons.
- Jordan: 2.939 tons.
- Egypten: 5,5 tons.
Israel fortsætter med at koordinere med internationale organisationer som WFP og USAID, hvilket har resulteret i en leverance på over 137.000 tons nødhjælp alene i april 2024.
Den amerikanske regering og flere europæiske lande har udtrykt kritik af ICC's beslutning og afvist dens jurisdiktion over Israel. Frankrig har offentligt erklæret, at de ikke vil håndhæve arrestordrerne, mens den kommende Trump-administration overvejer sanktioner mod ICC.
Coughlin argumenterer for, at ICC enten må reformeres eller opløses på grund af dets manglende evne til at opretholde en upartisk tilgang i komplekse konflikter som Gaza. Tallene fra COGAT viser Israels ekstraordinære humanitære indsats midt i en konflikt, hvor få andre nationer har gjort noget tilsvarende.
Arrestordrerne mod Netanyahu og Gallant fremstår som politiske angreb frem for juridiske handlinger, der risikerer at underminere tilliden til internationale retssystemer.
Denne sag rejser et centralt spørgsmål: Kan en institution som ICC fremme fred og retfærdighed, eller forstærker den snarere kløften mellem stater gennem selektiv partiskhed og politiske dagsordener?
En stor, stor tak til Anya Schwartzberg for dennes afstemte/balancerende og fremfor alt savnede kommentar set i relation til både I.C.C. og I.C.J´s. ikke juridiske - hvad man dog havde turdet forvente - men istedet fik en billig omgang politisk sludder og vrøvl i juridisk forklædning !. M.v.h. / tmk.