Den seneste udvikling i Mellemøsten har været præget af det seneste luftangreb i Damaskus, der dræbte general Mohammad Reza Zahedi, chefen for Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) Syrien og Libanon Korps. Sammen med Zahedi blev også hans stedfortræder, general Mohammad Hadi Hajriahimi, og fem andre betjente dræbt under angrebet på en bygning ved siden af den iranske ambassade i Damaskus.
Israel har traditionelt ikke kommenteret eller bekræftet operationer i Syrien, men det menes, at angrebet var rettet mod IRGC's styrker forklædt som civile bygninger. Dette angreb markerer en fortsættelse af Israels strategi der fokusere på at nedbryde de iranske våbensmuglings ruter til Libanon og Syrien ved at målrette højtstående IRGC-personel.
General Zahedi spillede en afgørende rolle i Irans regionale strategi og var ansvarlig for forsynings linjerne til grupper som Hizbollah og Hamas. Hans død udgør et betydeligt tab for Irans indflydelse i regionen, og det forventes, at Iran og dets allierede vil reagere på angrebet. Den eskalerende spænding mellem Israel og Hizbollah har også bidraget til den usikre situation i regionen. Israels mål har været at nedbryde Hizbollahs militære infrastruktur og afskrække dem fra at angribe israelske mål. Dette har ført til en stigning i antallet af angreb fra begge sider langs grænsen mellem Israel og Libanon. Den fortsatte konflikt i Gaza har yderligere forværret spændingerne i regionen. Israel har reageret på truslen fra Iran ved at øge sikkerheden på sine ambassader rundt om i verden og forberede sig på et potentielt gengældelsesangreb.
Amerikanske og franske forsøg på at formidle en bæredygtig våbenhvile ved den nordlige grænse har indtil videre ikke givet resultat. I midten af februar fremlagde Frankrig et forslag til Libanon om at sikre en våbenhvile og løse Libanons grænsestridigheder med Israel. Forslaget, ville betyde, at Hizbollah trækker sig tilbage omkring ti kilometer fra den israelske grænse og afmonterer sin militære infrastruktur inden for denne zone. Omkring 15.000 libanesiske tropper ville blive indsat i området for at sikre overholdelse af bufferzonen.
FN's fredsbevarende styrker (UNIFIL) ville senere støtte begge sider til at genoptage forhandlingerne om stridspunkterne på deres landegrænse. Som svar sagde Hizbollah, at de ikke ville kommentere, før der var indgået en våbenhvile i Gaza. Den fremherskende tanke har altid været, at Hizbollahs store raket arsenal er en afgørende faktor i Irans strategi som en form for afskrækkelse mod angreb grundet Irans atom kapacitet. Dette massive arsenal omfatter ikke kun raketter, men også præcisionsstyrede missiler, droner og en række andre missilvåben. Israels primære mål har dog været at holde konflikten under tærsklen for total krig, især med fokus på den aktuelle situation i Gaza. Derfor intensiverer Israel sine forberedelser til en nordlig eskalering.
I sidste uge gennemførte IDF-cheferne et specialiseret træningsprogram ved Nordkommando hovedkvarteret i Safed, inklusive både aktive enheder og reserve enheder og den 1. april godkendte IDFs stabschef Halevi, derefter nye planer for fortsættelsen af kampene under en vurdering afholdt med den øverstbefalende for Nordkommandoen, generalmajor Ori Gordin.
Offentlighedens opmærksomhed er blevet øget omkring truslen om intensiverede kampe i nord, og forberedelserne for civil infrastruktur såsom kommunikation og energi.
IDF udtaler vi er forberedte.